Den sidste tvivl må være forstummet

Af: Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef, Økologisk Landsforening

Med udgivelsen af den seneste klimarapport fra FN, må det være hævet over enhver tvivl, der skal ske grundlæggende forandringer i den måde, vi driver intensivt landbrug på, og det vi i Vesten lægger på tallerkenen.

Mennesket forårsager klimaforandringer, og en inddæmning kræver handling i samtlige sektorer, hvis vi skal holde temperaturstigningen under to grader. Vi skal genskabe balancen i landbruget. Vi kan ikke fortsat producere så mange husdyr i lukkede stalde hjulpet af et for stort forbrug af antibiotika og optage så store arealer til foder, vi kan ikke belaste vores natur og drikkevand med pesticider, vi er nødt til at holde igen med gødningen, vi er nødt til at gå økologiens vej.

Klimarapporten føjer sig til FN’s biodiversitetsrapport, der dokumenterer, at arter fortsat uddør med uhørt hast, og nationalt står vi over for en erkendelse af, at vi har forurenet det danske grundvand, i en grad så det fremover skal renses for at kunne anvendes til drikkevand.

Antibiotikaresistens fylder lige nu mindre i avisoverskrifterne, men alvoren er ikke blevet mindre, og opgaven i forhold til vandmiljøet er opskrevet fra, at vi skal fjerne ikke blot 3.500 ton kvælstof, men 6.500 ton kvælstof i den årlige udvaskning.

Mange udfordrer, at økologi skulle være en vej frem med henvisning til mindre udbytte pr. hektar, mange fremhæver, at med en stigende verdensbefolkning og stigende velstand vil der være flere, der efterspørger kød. Og ja, udbytterne i økologien skal op, og ja, vi vil også gerne give jorden mere fred fra plov og ukrudtsharve. Der er fortsat behov for udvikling i økologien på alle fronter, men det er ikke et argument mod den økologiske vej.

Der er ikke noget andet system, der tapper ind på alle de listede problemstillinger. Økologi er lige nu den eneste kendte helhedsløsning. Frem for bevidstløst at udnytte den stigende velstand til at øge den animalske produktion skulle vi måske udnytte, at vi i vores del af verden er med til at agere rollemodel for, hvordan man dyrker landbrug, og hvordan man spiser. Pladsen til husdyrproduktion er opbrugt - nu må den indrettes mere hensigtsmæssigt, og vi må fordele de animalske produkter bedre imellem os på tværs af verdens befolkninger.

Aarhus Universitet har beregnet en positiv klimaeffekt ved økologisk drift på to ton CO₂-ækv. pr. ha pr. år ud fra nuværende struktursammensætning i det danske landbrug. Den mindre belastning følger af forskelle i gødningsanvendelse, sædskifte og dyretæthed i økologisk produktion sammenholdt med konventionel produktion.

Omkring en tredjedel af klimaeffekten for økologi tilskrives øget kulstoflagring. Opgjort pr. produceret enhed vurderer Aarhus Universitet, at udledningen er nogenlunde ens i økologi og konventionel produktion. Der er dokumenteret 30 pct. flere vilde plante- og dyrearter på og ved de økologiske marker og dobbelt så mange individer. Kvælstoftabet til vandmiljøet er 12 – 13 kilo lavere pr. ha og vores drikkevand skånes for pesticider.

Den statslige dyrevelfærdsmærkning giver tre hjerter for økologiske svin og slagtekyllinger samt to-tre hjerter for oksekød og mælk, og antibiotikaforbruget er 5-20 gange lavere i økologisk svineproduktion, 2/3 af forbruget til 1 liter mælk.

Økologi er ikke i mål, der er meget, vi gerne vil gøre bedre, men at det lige nu er det bedste bud på en bæredygtig produktion, og det bedste valg, man kan træffe, når man vil handle bæredygtige fødevarer har jeg svært ved at se, man kan være i tvivl om.